HVAD ER GRADUAL TANS?
… Og hvorfor er det lige, at det er så fedt?
Vi kan godt forstå, at det ikke er nemt at finde rundt i, hvad der er hvad . Det er derfor, at vi har lavet dette indlæg, så du kan blive klogere på noget af det.
GRADUAL TAN BETYDER…
Hvis vi bare starter med udtrykket “gradual tan”, så går det ud på, at du har et produkt.. Det kan være en bodylotion, mist eller mousse, som indeholder noget self-tan. De er designet til, at jo oftere, du bruger produktet: jo mørkere og mere intens bliver din farve. Så det vil sige, at hvis du anvender din mist eller din bodylotion dagligt – eller hver anden dag: Så vil du kunne opbygge dig en mere mørk og intens farve indtil, at du er tilfreds med tonen. Ret smart, og virkelig genialt fundet på!
Så skal du nødvendigvis ikke bare nøjes med en mousse, som giver én farve… Men her har du simpelthen mulighed for at skabe en farve, til den anledning, du ønsker.
De arbejder med dine egne pigmenter i huden. Du trækker derfor den farve op, som din hud er “designet” til. Det betyder også, at du ikke bliver orange – men får en lækker sommerglød. Og det gælder også selvom at du anvender produkterne dagligt. Nu sidder du sikkert og tænker: “Jamen, jeg bliver ikke brun om sommeren – kun rød”. Bare rolig, du bliver ikke rød af en gradual tan. Du bliver brun uanset, hvor god (eller dårlig) du er til at tage mod farve fra solens stråler. Det betyder bare, at du får én farve, hvor din veninde, mor eller tante kan få en helt anden farve-tone. Nogen bliver mørkere end andre.
FORDELENE
Hvis vi tager vores Overnight Tan Booster eller vores EOD Tan Milk, som er en mousse og en bodylotion. Så vil du hurtigt se, at der ingen overskudsfarve/guide-farve i produktet. Det er en helt klar/gennemsigtig mousse og en “almindelig farvet” bodylotion, du vil få på din hud. Når der ingen overskudsfarve er i produktet: Så vil det ikke smitte af på dit tøj, sengetøj eller dit badeværelse. Du skal heller ikke skylle produktet af efter et vis antal timer. Det får bare lov til at trænge ind i din hud, og arbejde der indtil at den fulde effekt er der efter 6-8 timer. Du får ligeledes også en masse fugt og pleje til din hud. De er derfor gode til at supplere en anden tan. Det kan være en spraytan eller en mousse med overskudsfarve i. Det kan også være, at du vil anvende Overnight Tan Booster fast, én gang i ugen, og vedligeholde din farve med EOD Tan Milk. Mulighederne er mange!
ULEMPERNE
.. Simpelt: Der er ingen overskudsfarve/guide-farve, og det betyder at det ikke er ligeså nemt at se, hvor du er kommet til, som det er på en almindelig self-tan mousse. Det betyder også, at du lige skal lære at anvende gradual tans på kroppen for, at du husker alle dine steder. Den laver ikke striber i dén forstand – men det er klart, at hvis du glemmer et sted på kroppen, så kommer der ikke farve der.
Vores tip til dette: Tag én kropsdel af gangen og færdiggør den helt. Del den op i etaper, som de vil sige i Tour De France. Det vil sige, at hvis du begynder på et ben, så tag underbenet først – helt færdigt, og bevæg dig opad. Så er det nemmere at styre og huske, hvor du er kommet til.
GRADUAL TAN VS. TAN M. OVERSKUDSFARVE – HVAD ANBEFALER VI?
Det afhænger helt klart af, hvad du ønsker at få ud af din selvbruner: hvor mørk en farve, du ønsker/hvor hurtigt, du ønsker at farven skal være der.
En mousse med overskudsfarve giver farve med det samme, du smører den på huden. Den er “forudbestemt”, hvor mørk den skal blive – og du skal skylle den af i løbet er 1-8 timer (alt efter, hvor intens farven skal være). Så er du den farve, du ønsker. En mousse med overskudsfarve kan også smitte af – og skal skylles af. Nogen mener at det er for besværligt i hverdagene. Så det handler også om, hvor meget tid, du har til at få tilført din tan.
Gradual tan tager op til 8 timer før, at farven er fuldt udviklet – og den arbejder med dine egne pigmenter. Det betyder også, at du måske bare får en fin sommerglød de første par gange, du smører den på – og ikke får den helt mørke og intense farve. Der er du nødt til at bruge den en del gange. Du skal ikke skylle din gradual tan af. I princippet, når produktet er trængt ind i huden, så kan du gå i seng eller tage tøj på (det tager 5-10 minutter) uden, at være bekymret for, hvor meget farve der er på dit sengetøj eller din bluse.
Vi plejer at sige, at hvis du skal til en begivenhed og ønsker en mørk glød – så tag en mousse med overskudsfarve. Er det naturligt, og til hverdagsbrug: Så tag en gradual tan.
[ux_image id=”612″ link=”https://truely.dk/product/overnight-tan-booster/” target=”_blank”]